Fjærkræ

Middelhavssalat med kylling (4 pers)

 

Ingredienser:

4 æg

1 stort salathoved

200 g haricots verts

300 g kyllingefilét

8 cherrytomater

1 rødløg

16 sorte oliven uden sten

Dressing:

1 tsk. dijonsennep

1 spsk. mayonnaise

5 spsk.olivenolie

1 spsk. Æbleeddike

1 tsk. ahornsirup

Salt og peber

 

Fremgangsmåde:

  • Kog æggene i 8 minutter. Køl dem af i koldt vand.
  • Skyl salaten, slyng den tør og fordel bladene på et fad.
  • Nip bønnerne og kog dem al dente i letsaltet vand i 3 minutter. Køl dem af i iskoldt vand med det samme og lad dem dryppe af.
  • Fordel kylling og bønner over salaten. Skær blommetomater og æg i halve eller kvarter og pynt med dem.
  • Pil og hak rødløget og fordel det over salaten sammen med oliven.
  • Pisk dressingen og dryp den over salaten til sidst. Servér med det samme.

Madpandekager med kylling


Foto: www.itaviborg.com

Dej:

85 g rismel
85 g majsmel
2 æg
1 tsk salt
4 dl quinoamælk
Kokosolie til stegning

Fyld:
3 gulerødder
1 rødløg
1 peberfrugt
½ spidskål
Salt, peber, karry, paprika
2 stegte kyllingebryst, skåret i strimler.

Broccoli burger



(4 pers.)

Broccoli boller:
1 broccoli uden stilk
5 æg
1 tsk salt
1 spsk. chiafrø
2 spsk fiberHUSK
1 tsk. bagepulver
1 dl. malet solsikkefrø
Hak broccoli fint i foodprocessoren. Hæld massen i en skål. Tilsæt de malede solsikkefrø. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør det til en fast ensartet masse. Formes til 8 stk boller og bages ved 175 grader i 15 - 20 minutter.

Marineret kyllingefilet:
500 g kyllingefilet
2 tsk. spidskommen
2 tsk. tørret koriander
2 tsk. paprika
1 spsk. olivenolie
Mariner kyllingen i nogle timer. Steges i ovnen i ca. 20 min ved 180 grader
 
Coleslaw:
1/4 spidskål
1 stor gulerod
1/2 rødløg
1 spsk. dijonsennep
1 tsk. agavesirup
2 spsk. æblecidereddike
1 tsk. salt
1/2 tsk. spidskommen
1 1/2 dl. soya yoghurt.
Havsalt og kværnet peber
Snit grøntsagerne og vend dem i den rørte dressing.

Guacamole:
2 modne avocadoer
½ citron
1 fed hvidløg
Urtesalt
Fjern sten og skræl fra avocado, pres citronens saft over avocadoen, pres hvidløget over og tilsæt urtesalt. Kør det hele til en ensartet masse på foodprocessoren.

 

Quinoasalat med kylling

(5 pers.)
400 g kyllingebryst
Paprika
Salt/peber
2 kopper quinoa
100 g spinat
1 rødpeber
1 avocado
1 stor rødløg
3 tomater
200 g edamame bønner
1 granatæble
1 bundt persille
1 bundt mynte
 
Dressing:
3 spsk olivenolie
1 spsk æblecider eddike
1 spsk sennep
1 spsk honning
Salt/peber

 

Kyllingeburger med grøntsagsbrød

Kyllingebøf
(6 stk.)

500 g hakket kyllingekød
1 æg
7,5 dl frossen spinat – optøet
2 fed hvidløg
1 løg
Salt, peber, gurkemeje, karry

Kylling kommes i en skål sammen med æg. Pres væden ud af spinaten og knus hvidløg. Hak løget fint. Det hele røres sammen og formes til bøffer.

Grøntsagsfladbrød 
(8 stk.)

½ blomkål
1 gulerod
1 dl hasselnødder
½ dl solsikkefrø
2 æg (eller tilsvarende hørfrøslim)
3 spsk loppefrøskaller
½ dl frisk persille
Salt
1 tsk tørret timian
½ tsk gurkemeje

Riv blomkål og gulerod. Mal nødderne i foodprocessor. Tilsæt de øvrige ingredienser og form dejen til små tykke fladbrød og læg dem på bagepapir, bages 20 min ved 200 grader.

Fyld: hjemmelavet ketchup, salat, løgringe af rødløg mv.

 

Solveig's kyllingefarsbrød



500 g. hakket øko. kylling
1 stor hakket rødløg
50 g. hakket svesker/tranebær
1 hakket rødpeber
75 g. oliven
50 g. hakkede soltørrede tomater
50 g. tranebær
1 dl. havregryn
En halv dl. ris/majsmel/hvedemel
1 æg
1 spsk. gurkemeje
2-3 spsk. oregano
Salt/peber

1 dl. græskarkerner
3 spsk. tamari

Bland alle ingredienser og form et aflangt brød, som sættes på en smurt bagelade. Smør tamari på brødet og pres græskarkernene rundt om brødet. Bages i cirka 45 min. ved 180 grader.

(Opskrift fra Kostakademiet's køkkenleder Solveig Larsen.)
 

Hønsekød med æble og nødder


1 kg. hakket hønsekød
2 pk. Kalkunbacon
300 gram æblemos
2 løg
4 fed hvidløg
2 æg
150 gram hasselnødder blendet fint
Lidt friskhakket rosmarin og timian hakket helt fint.
Salt og friskkværnet peber

Æblemos:
3 æbler koges møre i lidt vand med citronsaft. Røres til mos og køles af.

Kom hele æbletern i farsen. Hønsekødet røres ligesom til en alm. frikadellefars. Farsen formes og der vikles en skive kalkunbacon rundt om. Bages i ovnen i et ildfast fad 40-50 minutter ved 180 grader. Mål den færdige kernetemperatur : skal være 75 grader.

(Opskrift fra Bodil Byskov, skoleleder på Kostakademiet.)
 

Chili con carne med hakket kyllingekød



1 løg
2 røde chili
4 gulerødder
2 pastinakker
2 spsk olivenolie
400 g hakket kyllingekød
100 g soltørrede tomater
1 spsk sambaolek
2 fed hvidløg
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk stødt koriander
1 store dåser tomatpuré, 140 g
2 dl bouillon
1 dåse hakkede tomater
200 g kidney bønner (iblødsatte og kogte)
Ca 25 g mørk chokolade
Salt og peber

Hak løget. Flæk chilierne, skrab kerner ud og hak chilierne fint. Skræl gulerødder og pastinakker og skær i tern ca. 1 x 1 cm. Varm halvdelen af olien i en stor gryde og svits løg, chili, hakket hvidløg og kød et par minutter. Tag kødet op. Varm resten af olien og brun grøntsagerne. Tilsæt det brunede kød og krydderier og vend det hele godt sammen. Steg et par minutter ved god varme.
Kom tomatpuré, bouillon soltørrede tomater og hakkede tomater i gryden og lad simre ved svag varme under låg i cirka 10 min. Rør undervejs. Afdryp og skyl de kogte bønner og kom dem i gryden. Lad bønnerne simre i yderligere ca. 5 min. Tag gryden af varmen og smag chilien til med mørk chokolade, salt og peber. Server kogt quinoa til.
 

Kyllingeboller i karry


Foto: Anita Corpas

(4 personer)
500 gr. hk. kyllingekød
1 æg
100 g glutenfri havregryn
1 løg
Saft og skal af ½ citroner
1 ds. kokosmælk
Salt
Peber
1 spsk. karrypasta
½ citrongræs
skåret i tynde ringe
Karry
½ porre skåret i julienne
1 stor gulerod skåret i julienne

Server sorte ris til.

Rør kyllingekødet med salt og peber til det bliver ”sejt”. Tilsæt havregryn, hakket løg, saft og  skal af citron og æg. Lad det røre i ca. 10 min. 1 l vand sættes til kogning, med lidt  salt og peber. Når kødet er rørt, formes det til  små boller med skeer og koges i vandet i ca. 10-12 min. Tag bollerne af vandet. Tilsæt karrypasta, citrongræs, karry, gulerødder, porrer og til sidst kokosmælk. Lad det småsimre til smagsstofferne er fremme i ”sovsen”. Ris koges efter anvisning.

(Opskrift fra Grete Nisgaard, køkkenleder på Kostakademiet.)
 

Fyldt kyllingebryst

(4 personer)

2 stk. kyllingebryst
200 hakket kyllingekød
1 æg
1 bt. bredbladet persille
4 stængler frisk timian
2 tsk. salt
1 tsk. peber     

Det hakkede kød tilsættes salt, peber, æg og hakket persille. Træk bladene af timian og røres i farsen. Rids en rille i siden af kyllingebrystet og skub farsen ind. Drys med salt og peber. Steges i ovn ved 180 grader i circa 45 minutter.

Nyheder

Opskrift: Rødgrød
21/09 2017 kl. 13:38
Få opskriften
Vi starter et nyt hold op i september 2018   Læs ...
Læs mere om Eva og de 2 andre oplægsholdere, der kommer ...
Perfekt menu til hverdag og fest!   Få opskriften ...
Nyhedsbrev uge 38
21/09 2017 kl. 10:27
Læs nyhedsbrevet

Nyhedsbrevbanner underside

Tilmeld Kostakademiets nyhedsbrev