Vores sundhed og velvære afhænger af 2 millioner molekyler.
Af Ernæringsterapeut Marianne Fjordgård
– underviser på Kostakademiet
Vores sundhed og velvære afhænger af mere end 2 millioner forskellige molekyler.
Disse molekyler får vi tilført fra kosten, og de fleste bliver tilgængelige ved, at tarmens bakterier danner enzymer til den endelige spaltning til enkelte molekyler.
Tarmbakterierne udfører arbejdet, og det kaldes også for den bakterielle fermentering eller gæring.
Flere baktierer alene i tarmen
Der lever omkring 1000 forskellige mikroorganisme-arter i og på tarmenes overflader. De består af omkring 100 trillioner celler - i modsætning til kropsceller, der ”kun” består af 10 trillioner.
Det betyder, at et menneske indeholder flere mikroorganismer alene i fordøjelseskanalen, end der overhovedet er mennesker på jorden.
Vi lever i en verden fyldt med mikroorganismer, og mange af dem lever på og i den menneskelige organisme.
Disse vil påvirke den menneskelige organisme og sætter gang i et utal af reaktioner i kroppen.
Vigtigste husdyr er micro'er
Det vigtigste husdyr, vi har, er ikke en hund, kat eller kanariefugl. Det er mikroorganismerne udenfor og inden i os. De har et utal af livsvigtige og forebyggende funktioner.
De kan imidlertid blive ”aggressive” og skabe sygdomme og død. Allerede på Hippokrates tid sagde man, at sundheden eller døden sidder i tarmene.
Mikroorganismerne i tarmen (bakterier, svampe, parasitter, virus m.m.) spiser ved det samme ”bord”.
Hos et sundt menneske vil der være en helt unik og kompleks balance mellem disse probiotiske mikroorganismer, og tilsammen vil de totalt dække den stærkt foldede tyndtarmsoverflade.

De venlige probiotiske bakterier findes i et utal af arter med mange familiemedlemmer.
Probiotika betyder i øvrigt for (pro) livet (bios). Alle har deres specifikke styrker og funktioner.
De mest anvendte og udforskede symbiotiske mikroorganismer er lactobaciller og bifidobakterier. De forhindrer skadelige bakterier og svampe i at kolonisere fordøjelseskanalen.
Desuden afbalancerer de immunforsvaret, fordøjelsen afhjælpes så optagelsen af bl.a. vigtige vitaminer og mineraler forbedres og vores afgiftning lettes.
Grobund for skadelige bakterier
Der er dog mange faktorer der skader de venlige bakterier og dermed giver grobund for skadelige mikroorganismer.
Det er fx indtagelse af antibiotika, overdreven indtagelse af kaffe, søde drikke, alkohol m.m.
Vi spiser ofte en kost med for meget dyrisk protein, sukker og dårligt fedt, der giver favorable levevilkår for uønskede mikroorganismer. Det samme gør en kost med for få fiber fra grove kornprodukter og grønsager.
Stress ødelægger tarmen
Stress ødelægger også det gode miljø i vores tarme. Denne ubalance giver os et utal af fordøjelsesproblemer med fx diarré eller forstoppelse, luft i maven, mavesmerter, træthed, gigtagtige symptomer, eksem, overfølsomheder, hovedpine eller hormonelle ubalancer.
En stor procentdel af de mennesker der kommer i min og kostvejlederes klinikker, for at få hjælp til deres ubalancer, har fordøjelsesproblemer.
Ved at ændre på kosten og få tilskud med bl.a. de gode probiotiske bakterier, genoplever mange et fysisk og psykisk velvære. Vi er ikke kun, hvad vi spiser, men også vi fordøjer og optager af både gode og dårlig næring.
Det er en god ide at forbygge ved at spise de syrnede mælkeprodukter, hvis man tåler disse.
Ellers er mælkesyregærede grønsager eller safter et godt supplement til kosten. Ved ubalancer kan man supplere med et frysetørret tilskud med de gode probiotiske bakterier. Man kan også selv syrne mælk eller sojadrik med probiotiske bakterier.
Fif til at styrke tarmen:
Yoghurt
1 liter sojadrik eller mælk hvis det tåles, varmes op til det er lidt varmt (ca. 40 grader) og afkøles, til den er håndlun
1 tsk. NDS Probiotic / eller andet probiotisk pulver opløses i lidt lunkent vand og skal stå mindst 15 minutter, inden det hældes i den lune mælk, og der omrøres. Blandingen skal stå lunt og tildækket i ca. 1 døgn, til det har fået en passende konsistens. Det er en god ide at røre rundt i blandingen et par gange under syrningsprocessen. Når yoghurten er færdig, skal den opbevares i køleskab. Serveres med 1 spsk. friskkværnet frø (fx hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner, mandler m.m.) og frisk frugt i skiver eller 1 spsk. tørret frugt og 1 tsk. kanel.