Bliv Kostpilot
Få mere energi og sundhed – derhjemme eller på jobbet.
Lær alt det nødvendige om kostens betydning
for et godt helbred og en sund livsstil.
Til både private og professionelle. 100% videobaseret e-learning. Vær i gang om 2 minutter.
Kostpilotuddannelsen er en enkel vej til aktuel og opdateret viden om sund kost og livsstil. Her får du både en solid og veldokumenteret teoretisk viden samt en række praktiske redskaber.
Med denne uddannelse har du allerede taget første skridt på vejen til en sundere levevis. Uanset, om du er privat og gør det for dig selv og dine nærmeste. Eller, om du er professionel og har ansvar for personale, kunder eller klienter og patienter.
Du lærer at sammensætte en fuldgyldig basiskost til en krop i balance. Du får elementerne til bl.a. en sund tarmflora, en velfungerende fordøjelse, et stærkt immunforsvar og masser af energi til livets strabadser.
Forstå, hvordan den kost, du spiser, hænger sammen med udviklingen af forskellige lidelser. Og få redskaber til at sammensætte sunde, spændende og indbydende retter.
Studér kost og ernæring, når det passer dig.
Lær det hele fra din egen stue Kostpilotuddannelsen er et 100 % online forløb, som ikke kræver nogen forudgående kundskaber.
Med Kostpiloten får du:
- 15 videolektioner af ca. 1 times varighed
Bliv uddannet af vores team af professionelle og erfarne undervisere Anna Iben Hollensberg, Tina Wolsgaard, Jesper Hollensberg og Anette Straadt. Se undervisningen igen og igen, så du ikke går glip af et eneste guldkorn. Du kan også lytte til undervisningen og få din nye viden med i ørerne.
- Komplette skriftlige kompendier til hver lektion, i alt 568 sider.
Find al relevant og basal viden om kost og ernæring ét sted. Her kan du altid finde svar på de fleste spørgsmål – helt ned i detaljen.
- 0pskrifter på velsmagende og nærende retter, i alt 53 sider.
Omsæt teorierne til praksis, og kom i gang med den sunde livsstil med det samme – uden at skulle fylde hylderne med flere kogebøger. Opskrifterne er overvejende mælkefri, glutenfri og sukkerfri, så alle kan spise med.
- Test- og træningsspørgsmål efter hver lektion, i alt 416 multiple choice-spørgsmål og 120 studiespørgsmål.
Hver lektion af tekst og video afsluttes med en test, som sikrer, at du har lært, hvad du skal. Desuden får du en stribe studiespørgsmål, så du lærer at formulere din nye viden med dine egne ord.
Kom i gang på 2 minutter
Start Kostpilotuddannelsen, når du er klar.
Din investering er 4.997 kr. Du har 1 4 dages fuld returret.
Klik ind, og betal. Så er du i gang. Du kan også betale i rater.
Uddannelsen er normeret til, at du kan gennemføre den på ca. 3-6 måneder. Mange gennemfører hurtigere, andre bruger længere tid. Du er helt fri til at sætte dit eget tempo.
Du har adgang til al materiale for evig tid. Og kan se, lytte, læse og teste igen og igen, uden begrænsninger. Når som helst og hvor som helst, det passer dig. Du skal blot have adgang til internettet.
Når du har gennemført uddannelsen, modtager du et diplom via din e-mail, som dokumenterer, at du er "Kostpilot" fra Kostakademiet.
14 dages fuld returret
Er Kostpiloten pengene værd?
Kan jeg finde ud af at studere med e-learning?
Det er måske et par af de spørgsmål, du sidder med lige nu. Og vi er godt klar over, at uanset hvor umage vi gør os med at beskrive uddannelsen, så vil det aldrig være det samme som at prøve den af i praksis.
Derfor giver vi dig to uger til selv at afprøve formen i ro og mag. Du får 14 dages fuld returret. Hvis du inden for de første 14 dage finder ud af, at Kostpiloten alligevel ikke er noget for dig, får du alle pengene retur. Uden brok og kommentarer.
Din investering er 4.997 kr.
Kostpilotens undervisere
Tina er den primære og gennemgående underviser på Kostpiloten. Hun er uddannet fysioterapeut, heilpraktiker og klinisk kostvejleder. Til daglig er hun bl.a. underviser og faglig vejleder på Nordic College of Natural Medicine. Tina underviser også̊ i anatomi og fysiologi på E-medicus.
Anna Iben er medejer og faglig leder af Kostakademiet og alle uddannelserne under Nordic College of Natural Medicine, hvor hun også̊ selv underviser i flere fag. Anna Iben er bl.a. uddannet heilpraktiker, speciallæge i almen medicin, functional medicine practitioner m.m.
Anette Straadt har sin egen uddannelse til børnesundhedsvejleder. Hun er bl.a. uddannet sundhedsplejerske og klinisk kostvejleder, og hun er forfatter til flere bøger om børns sundhed og trivsel. Anette er også̊ underviser på Kostakademiets uddannelse til klinisk kostvejleder.
Se mere på www.æblebørn.dk
Jesper er medejer og daglig leder af Kostakademiet og uddannelserne under Nordic College of Natural Medicine, hvor han også̊ underviser. Jesper har en baggrund som bl.a. heilpraktiker og forfatter.
Kostpilotens 13 moduler
Kostpiloten består af 12 overskuelige uddannelsesmoduler. Med kompendier, videoundervisning samt studie- og træningsspørgsmål.
Se uddannelsens indhold i detaljer:
- Modul 1: Mad som medicin
Det er afgørende for din sundhed, at den mad du spiser, også nærer og støtter din krop. En sund kost er ikke den eneste faktor til et sundt helbred. Men det er vigtigt at forstå, at en stor del af de fødevarer, vi har adgang til i dag, ligger meget langt væk fra de naturlige råvarer og den fødevarekvalitet, vores krop er designet til at leve af.
I første modul lærer du, hvordan du ved at nære din krop med sunde fødevarer kan regulere din krop i balance. Og vi gennemgår og diskuterer de forskellige kostråd og madmodeller, der er blevet introduceret gennem tiden.
- Modul 2: Proteiner – Kroppens vigtige byggesten
Proteiner vedligeholder og opbygger kroppen. Desuden stabiliserer de blodsukkeret, mætter godt og indeholder halvt så mange kalorier som fedt. Disse positive egenskaber gør proteinholdig kost meget populær i forbindelse med bl.a. træning og diverse slankekure.
Det er dog ikke helt uproblematisk. Visse typer af protein kan være svære at fordøje og forårsage bl.a. allergi og intolerance. I modul 2 lærer du bl.a. at vælge protein af en god kvalitet og i den rette mængde i den daglige kost.
- Modul 3: Fedtstoffer – Næring til hjerne og nervesystem
Fedtstoffer blev for årtier siden udråbt som den helt store synder i forhold til bl.a. hjerte-kar-sygdomme, forhøjet kolesterol og overvægt. Desværre har hetzen mod fedtstofferne fået os til nærmest sidestille kalorie- og fedtfattig mad med sund mad.
Det er problematisk. Fedt er livsvigtigt for, at både vores krop og psyke kan fungere. Og i dette modul 3 lærer du, at det først og fremmest er kvaliteten af den fedt du spiser, som er afgørende for, om det er sundt eller usundt.
- Modul 4: Kulhydrater – Energi på godt og ondt
Kulhydrater er kroppens største energikilde og hjernens eneste brændstof. Grøntsager, frugter og bær indeholder masser af vitaminer og mineraler, antioxidanter og kostfibre. Lyst brød, hvid pasta og polerede ris er til gengæld ofte forarbejdede, så̊ det svarer til at spise rent sukker. I dag ved vi, at sukker og raffinerede kulhydrater spiller en væsentlig rolle i udviklingen af både overvægt og flere livsstilssygdomme.
I modul 4 lærer du at skelne mellem de forskellige former for kulhydrater, så du kan vælge de sundhedsfremmende til og de skadelige fra.
- Modul 5: Vitaminer – Kilden til din vitalitet. Mineraler – Grundstoffer til en levende og velfungerende krop
Vitaminer, mineraler og sporstoffer kaldes under ét for mikronæringsstoffer. De indgår i stort set alle kroppens processer, og det kan derfor være fatalt for vores sundhed, hvis vi mangler vitaminer og mineraler.
De kostvaner, som mange i den vestlige verden har i dag, dækker ofte ikke kroppens behov for vitaminer og mineraler. Og de forarbejdningsprocesser, som mange fødevarer i dag gennemgår, dræner fødevarerne for vitaminer og mineraler.
I modul 5 ser vi på konsekvenserne af vitamin- og mineralmangel. Og du lærer om, hvordan du kan supplere kroppen med tilskud, når det er nødvendigt.
- Modul 6: Fordøjelsen – God fordøjelse med fornøjelse
”Du er, hvad du spiser,” siger man. Men det er nok mere korrekt at sige: ”Du er, hvad du optager”. Blandt andet af den grund spiller fordøjelsen en helt central rolle for vores sundhed. Mange faktorer kan ændre forholdene i mave-tarm-systemet og dermed også̊ påvirke vores fordøjelse. Skadelig er bl.a. stress, søvnmangel, inaktivitet, forarbejdede og raffinerede fødevarer, for få kostfibre og for lidt væske. I modul 6 lærer du at skabe de bedste betingelser for dit mave-tarm-system og din fordøjelse.
- Modul 7: Blodsukkerbalancen – Få styr på vægt, humør og inflammation
Dit blodsukker stiger og falder i løbet af døgnet. Blandt andet påvirket af det, du spiser og drikker, dit stressniveau, og hvor meget du bevæger dig. Udsvingene i blodsukkeret bør dog ikke være for kraftige. Markante blodsukkerstigninger fører bl.a. til inflammation i kroppen. Og i yderste konsekvens kan det disponere til type 2-diabetes.
I modul 7 lærer du, hvordan du styrer din blodsukkerbalance, og hvorfor det er vigtigt for din generelle sundhed.
- Modul 8 – De fantastiske urter – Medicin fra Guds eget apotek
Urteterapien har eksisteret i mange tusinde år. Selvom nutidens konventionelle medicin først er kommet til inden for de sidste århundreder, så̊ omtales urteterapi i dag alligevel som alternativ medicin. Det er ærgerligt, da behandling med urteterapi sjældent er forbundet med bivirkninger i samme grad, som vi kan se det ved behandling med konventionel medicin.
Urterne er et helt univers for sig selv, og deres anvendelsesmuligheder er talrige. I modul 8 lærer du bl.a., hvordan du kan anvende urterne i dit husapotek til almindelige dagligdags skavanker og lidelser.
- Modul 9: Syre-base-balancen – Din livsvigtige indre biokemi
Kroppens syre-base-balance er én af dens vigtige mekanismer til regulering af den indre biokemi. Denne balance er uhyre afgørende for, hvordan kroppen fungerer på celleplan, hvilket igen har indflydelse på kroppens generelle sundhed og hele vores velbefindende.
Vestlig moderne levevis med forarbejdede og ulødige madvarer, stress, forurening og stråling forsurer vores krop og skaber ubalance. Hvis kroppen bliver for sur, bruger den af sine basiske mineralreserver til at kompensere for dette. Det svækker bl.a. immunforsvaret, tærer på vores knogler og kan på længere sigt resultere i forskellige livsstilssygdomme.
I modul 9 lærer du, hvordan du gennem din livsstil kan hjælpe kroppen med at opretholde syre-base-balancen uden at forbruge af kroppens reserver.
- Modul 10: Hormonbalancen – Dit følsomme netværk af indre budbringere
Hormoner er signalstoffer, der transporterer specifikke kemiske beskeder i kroppen fra ét sted til et andet. Det samlede hormonsystem er et kompliceret samspil af mange forskellige hormoner, som hver især har helt unikke funktioner i kroppen, og som har afgørende betydning for kroppens generelle funktion.
Derfor er det også udfordrende, at vi lever i en tid, hvor vi konstant er omgivet af hormonforstyrrende stoffer. Disse sundhedsskadelige stoffer findes bl.a. i vores køkkengrej, i vores tøj, i cremer og kosmetik, i vores møbler, i vores mad og er på den måde næsten umulige at undgå̊.
Med en aktiv indsats i din hverdag kan du dog reducere belastningen til et minimum. I modul 10 lærer du bl.a. hvordan, du træffer de valg, som er mest hensigtsmæssige for dit hormonsystem og din sundhed.
- Modul 11: Immunforsvaret – Kroppens årvågne beskytter
Dit immunforsvar er din krops forsvar mod fremmede mikroorganismer. Immunforsvaret er også involveret ved fx tarmsygdomme, gigtsygdomme og autoimmune sygdomme.
I modul 11 lærer du om immunforsvarets forskellige beskyttelsesmekanismer. Og du lærer, hvordan du bl.a. gennem den mad, du spiser, dine motionsvaner, dit stressniveau, dit humør og dine søvnvaner kan påvirke dit immunforsvar på både godt og ondt.
- Modul 12: Fertilitet, graviditet og småbørn – En god start på livet
En god start på livet kan have stor betydning for sundheden resten af vejen. Fosterets forhold under graviditeten influerer på bl.a. modstandsdygtighed over for infektioner, risikoen for at udvikle allergi og intolerancer samt tendensen til at blive overvægtig. På samme måde har nyfødte babyer og småbørns levevilkår stor betydning for både opvækst og deres liv i det hele taget.
Vi ser i dag, at ufrivillig barnløshed er et stigende problem. Vi kender ikke de præcise årsager til den nedsatte fertilitet. Der er dog ingen tvivl om, at diverse tilsætningsstoffer i maden, mangel på mikronæringsstoffer, pesticider, forurening, stråling, tobaksrygning, stress, overvægt m.m. alt sammen er faktorer, der kan have indflydelse.
I modul 12 lærer du bl.a., hvordan du kan give de helt små den bedste start på livet.
- Modul 13: Velfærdssygdomme – Bagsiden af den moderne livsstil
Til trods for den stigende velfærd i vores del af verden har der aldrig været så mange livsstilssygdomme. Og aldrig før er der blevet indtaget så meget medicin.
I takt med industrialiseringens fremmarch er kvaliteten af vores fødevarer faldet drastisk. Samtidig bevæger vi os mindre, er mere stressede og vejer væsentlig mere.
Den gode nyhed er, at vi ved at ændre vores livsstil selv kan modvirke de moderne livsstilssygdomme. I det sidste modul 13 lærer du, hvor meget du selv kan gøre.
Sådan studerer du med Kostpiloten
Som studerende på Kostpiloten bestemmer du helt selv, hvordan og hvornår, det skal foregå. Du kan læse, hvor du vil og når du vil - så længe, du har internetforbindelse og har din computer, tablet eller telefon.
Der er ingen tidsfrister, du skal overholde. Det hele foregår på dine præmisser, når du har tid.
Sådan foregår e-learning med Kostpiloten i praksis:
- Læs et kapitel i kompendiet.
- Se eller lyt til webinaret, der hører til kapitlet.
- Løs trænings- og studiespørgsmålene.
- Gentag evt. 1,2 og 3, hvis der var (for mange) spørgsmål, du ikke kunne svare rigtigt på.
- Gå videre til næste kapitel.
"RAB-godkendelse" og RAB-point
Kostpiloten er normeret til 65 timer = ca. 70 lektioner, fordelt således:
- Tekst: 568 sider: 15 timer = 16 lektioner
- Webinarer: 13 moduler á 1-2 timer: 15 timer = 16 lektioner
- Tests: 416 multiple choice-spørgsmål a 1 minut: 15 timer = 16 lektioner
- Studiespørgsmål: 120 spørgsmål á 10 minutter: 20 timer = 22 lektioner
Kostpilotuddannelsen kan bl.a. anbefales til dig, der er terapeut eller alternative behandler, og som har brug for den basale viden om kost og ernæring.
For 850 kr. kan du tilkøbe en eksamen med fysisk fremmøde i hhv. København, Svenstrup v. Aalborg, Silkeborg eller Ringe.
Flere brancheforeninger godkender Kostpiloten og den afsluttende skriftlige eksamen som kompetencegivende til fx 50 lektioners ernæringslære i forbindelse med RAB-godkendelse af hele din uddannelse. Disse foreninger har forhåndsgodkendt forløbet:
Kontakt din forening for at undersøge, om de kan godkende forløbet.
Betaling og vilkår
Kostpiloten koster 4.997 kr. Du kan også betale i månedlige rater.
Dit køb giver fuld adgang til al materiale for evigt.
Ved køb af Kostpiloten får du et personligt login. Og du kan åbne din Kostpilot hvor som helst og når som helst, så længe du har internetforbindelse.
Dit login er personligt og må ikke deles med andre.
Du har 14 dages fuld returret, hvor du kan afprøve, om Kostpiloten er noget for dig. Vi stiller ingen spørgsmål, hvis du refunderer.
Kontakt os via kostakademiet@kostakademiet.dk eller tlf. 60 88 50 70 på
Nordic College of Natural Medicine, hvis du har spørgsmål.