Spørgsmål og svar om uddannelsen til kostvejleder på Kostakademiet



På denne side har vi samlet svarene på de spørgsmål, vi oftest hører.

Hvem er Kostakademiets nye ledere?

Kostakademiet har ganske rigtigt fået nye ledere. November 2018 gik Kostakademiet i Hover konkurs – og blev efterfølgende overtaget af Heilpraktikerskolen i Silkeborg. I dag er bl.a. Heilpraktikerskolen og Kostakademiet samlet under Nordic College of Natural Medicine (NCNM).


Lederne er Anna Iben og Jesper Hollensberg, som har drevet Heilpraktikerskolen siden 2006. Anna Iben Hollensberg er bl.a. speciallæge, functional medicine practitioner og heilpraktiker. Og har rollen som faglig leder af NCNM. Hun er måske landets mest veluddannede læge og noget af en kapacitet inden for naturmedicinen. Hendes største passion er mad som medicin. Og det var derfor både oplagt og motiverende for Anna Iben at inddrage Kostakademiet, som en naturlig udvidelse af skoledriften.


Jesper Hollensberg er NCNM’s daglige leder. Han har egentlig en teknisk baggrund, men er også uddannet heilpraktiker med speciale i homøopati. Jesper er måske især kendt for sin undervisning i klinikdrift og moderne markedsføring for behandlere og terapeuter på en række af de danske naturmedicinske uddannelser.


Anna Iben og Jesper har først og fremmest én fælles vision: At hæve kvaliteten af de naturmedicinske uddannelser i Danmark. Og kostvejlederuddannelsen har allerede fået et kvalitetsløft, efter at de har overtaget.


Du kan læse mere Kostakademiets baggrund her.


Hvor foregĂĄr uddannelsen?

Kostvejlederuddannelsen foregår i dag på Nordic College of Natural Medicines lokaler i Silkeborg. I Silkeborgs gamle præstegård. Super centralt med få hundrede meter til både midtby, togstation og Silkeborg Langsø i baghaven.


Men fra 2019 er en del undervisning også lagt ud som e-learning: Med webinarer, du kan se og forberede derhjemme, inden vi mødes til live-undervisning. Og opfølgende live-webinarer, hvor du kan stille spørgsmål fra din egen stue.


I løbet af uddannelsen ligger også nogle træningsaftner på enkelte hverdage. De foregår i hhv. Silkeborg og lejede lokaler centralt i København.


PĂĄ den mĂĄde er uddannelsen bĂĄde fleksibel og overkommelig, selv om du kommer langvejs fra.


Er du fjernstuderende, foregĂĄr uddannelsen lige der, hvor det passer dig bedst. NĂĄr blot du kan komme pĂĄ internettet.


Læs mere om at være fjernstuderende her.

Hvordan foregĂĄr uddannelsen?

Kostvejlederuddannelsen er en 2-årig uddannelse, som kombinerer e-learning og live-undervisning. Det meste af undervisningen foregår i vores undervisningslokaler i Silkeborg. Noget af undervisningen foregår desuden i køkkenfaciliteter i Silkeborg, så vi også får omsat de mange teorier til praktisk træning og lækker mad.


Noget af den teoretiske undervisning ligger som webinarer, du kan se, inden vi mødes på live-dagene. Ligesom vi følger de enkelte emner op med live-webinarer, hvor du får svar på de spørgsmål, der altid dukker op, når det nye stof er ved at forankre sig i dig.


Desuden får du en række trænings- og studiespørgsmål til hvert emne, som du kan arbejde med – alene og i den studiegruppe, du får mulighed for at koble dig på.


Al live-undervisning live-streames og optages. Så kan du følge med i realtid – uanset, om du er fjernstuderende eller midlertidig influenzaramt. Og du kan se undervisningen igen, så ofte du måtte have brug for det.


Som en del af uddannelsen er der også dage, hvor vi laver mad sammen i køkkenet. Ligesom du sammen med nogle af dine medstuderende kommer til at arbejde med gæstepatienter under supervision.


Den afsluttende eksamen er to-delt, fordelt på hhv. en skriftlig prøve og en mundtlig fremlæggelse af et emne, du trækker.


Læs alt om kostvejlederuddannelsen her.


Kan jeg stadig være fjernstuderende?

Ja, du kan stadig være fjernstuderende på kostvejlederuddannelsen. Fordi vi live-streamer al teoretisk undervisning, kan du følge med til det meste af undervisningen, uanset hvor i verden du befinder dig.


Som fjernstuderende kan du naturligvis ikke deltage i gruppearbejde, madlavning i køkkenet og praktik med patienter. Og du vil derfor få et lidt reduceret timeantal på dit eksamensbevis i forhold til de øvrige studerende.


Derfor opfordrer vi dig ogsĂĄ til sĂĄ vidt muligt at deltage de praktiske dage. Det koster bare 375 kr. pr. dag.


Læs mere om at være fjernstuderende her.
​

Hvad er min investering?

Lad os bare sige det som det er: Hvis du alene går efter titlen som kostvejleder, kan du sagtens få den billigere end hos os. Er din drøm eller plan derimod at starte klinik og måske endda starte en helt ny karriere som kostvejleder, så tør vi til gengæld godt kalde os en af de få seriøse uddannelser i Danmark.


Al respekt for de korte forløb. Hvis dit fokus først og fremmest er at hjælpe dig selv og dine nærmeste til en sundere livsstil, så er det måske for ambitiøst at investere i Kostakademiets kostvejlederuddannelse.


Men du er naturligvis velkommen. Se bare her, hvor mange af vores tidligere studerende, der har forandret både deres eget og deres families liv ved at vælge vores uddannelse.


Og ellers kan du tage et kig pĂĄ vores Kostpilot, som til en virkelig god pris giver dig mere undervisning, end du finder de fleste andre steder.


Vi ved godt, at vi ligger i et helt andet prisleje end mange af de andre kostvejlederuddannelser. Det er der en grund til. Du kan ikke sammenligne vores uddannelse med de billigere og kortere kostvejlederuddannelser.


Prøv selv at undersøge, hvilken kvalitet vi giver dig for pengene. Med nogle af Danmarks mest erfarne og anerkendte undervisere. Og et seriøst og omfattende pensum med masser af teori og praksis.


Den samlede pris for Kostakademiets kostvejlederuddannelse er 95.000 kr. Som fjernstuderende er den samlede pris 88.000 kr.


Uddannelsen betales i rater. Og du hæfter aldrig for beløb, du ikke har betalt.


Hertil kommer lidt udgifter til bøger, evt. udgifter til overnatning samt anatomi, fysiologi og sygdomslære (vi anbefaler vores eget E-medicus), hvis du ikke allerede har disse basisfag på plads.


Prisen inkluderer al øvrigt undervisningsmateriale samt frokost, snacks, kaffe og te i undervisningstiden.


Se de samlede betalingsvilkĂĄr her.


Kan jeg få uddannelsen billigere med bruttolønsordningen?

Muligvis, det er i hvert fald værd at undersøge.


Med en bruttolønsordning betaler din arbejdsgiver for din uddannelse af din bruttoløn, dvs. før du betaler skat af din løn. I praksis betyder det, at du sparer skatten. Og, at du i store tal kan blive kostvejleder til halv pris.


Der er dog nogle bestemte forhold, der skal være opfyldt, før du kan betale din uddannelse via bruttolønsordningen. Blandt andet:


• Uddannelsen skal være erhvervsmæssig relevant for din arbejdsplads.
• Din arbejdsgiver skal betale din uddannelse, som så modsvares af en tilsvarende nedgang i din løn.


Så tag en snak med din arbejdsgiver om, hvad der kan lade sig gøre.

Læs mere om bruttolønsordningen på SKATs hjemmeside her


Hvor tit starter I nyt hold?

Næste hold på Kostakademiets kostvejlederuddannelse starter 22. marts 2019. Herefter forventer vi at starte nyt hold hvert andet efterår, næste gang august 2021. Herefter august 2023 osv.


Vi du være blandt de første, der får besked, når vi åbner for tilmelding til næste hold i 2021?

Skriv dig op pĂĄ interesselisten her.


Hvilke adgangskrav er der til kostvejlederuddannelsen?

Basisfagene anatomi, fysiologi, patologi og klientpsykologi/sundhedspsykologi er eksternt pensum. Det betyder, at du selv skal sørge for at gennemføre og tage eksaminer i disse fag.


Helt konkret drejer det sig om:


• 200 timers anatomi og fysiologi

• 100 timers patologi

• 50 timers klientpsykologi/sundhedspsykologi


På kostvejlederuddannelsen 2019 skal du have gennemført anatomi, fysiologi og sygdomslære inden 3. semester. Fra 2021 er det adgangskrav for at starte på uddannelsen.


Klient- eller sundhedspsykologi skal du have gennemført inden kostvejlederuddannelsens afsluttende eksamen.


Vi anbefaler vores egen E-medicus til undervisningen i anatomi, fysiologi og sygdomslære.